
Verificeret
Annemarie Vestergaard
Psykoterapeut, Parterapeut, Familieterapeut, Coach
Jeg har altid været nysgerrig på menneskers relationer, udfordringer, håb og drømme. Vores nære omgivelser er bærende for vores trivsel og det handler om, hvordan vi kan være os selv i samværet med andre og i vores familie. Jeg er optaget af kommunikation, det at kunne forbinde os til hinanden, blive mødt, set og forstået. Min indstilling til dette er helhedsorienteret, der er mange muligheder, hvis der er behov for at sikre bedre udvikling og livsmestring.
Praktisk info
Lokation:
Fysisk terapi, Online terapi
Annemarie foretrækker en afslappet og uformel tilgang, hvor du som klient selv sætter retningen. Sessionerne er ustrukturerede og tilpasses din energi og dine behov undervejs.
Hvad jeg kan hjælpe dig med
Angst
Ensomhed
Livsstil
+ Andet
Hvordan vi kommer til at samarbejde
Den første session går typisk med at afklare, hvad du/I som klient har brug for hjælp til. Vi finder sammen ud af hvad forløbet i hovedtræk drejer sig om og hvilke forventninger du/I har som klient.
Min tilgang til terapi og coaching er først og fremmest at skabe et trygt, rart og nærværende rum for mine klienter. Jeg er oprigtig interesseret i mine klienter og det betyder meget for mig, at man får noget brugbart med. Jeg er optaget af menneskers måde at mestre livet på, hvordan vi kan tage lederskab i eget liv og forandre ting til det bedre.
Jeg tror, vi mennesker rummer så meget mere end vi selv er klar over og synes det er livsbekræftende at være med i denne proces. Ideen om, at vi kan ændre tankemønstre og dermed adfærd er noget af det, der interesserer mig. Det enkelte menneske skal foldes ud og her kommer coachdelen ind.
Coaching handler om at udleve drømme og længsler. Det behøver ikke være stort og flot, det kan sagtens handle om hverdagen, ændring af livsstil, noget man gerne vil have enten mere eller mindre af i sit liv. I coaching får man øje på hvilke værdier man lever ud fra. Er det de rigtige eller skal noget justeres på? Bruger jeg livet på det, der skaber værdi for mine nærmeste og mig selv? Lever jeg ud fra et bevidst og vågent sted? Coaching kan hjælpe en med at få øje på egne evner og ressourcer og ikke mindst skubbe lidt til vores iboende mod. Mod til at springe ud i livet og stole på det nok skal gå godt. På den måde overlapper terapi og coaching hinanden.
Det er ikke så vigtig, hvad der er hvad, men at vi sammen finder ud af hvad der er bedst for dig, parforholdet eller familien. Velkommen hos mig. Jeg er bosiddende syd for Århus og tilbyder også samtaler online.
Om
Annemarie
Mindre personlig
Ustruktureret
En mere afslappet tilgang
Mit navn er Annemarie Vestergaard og jeg er uddannet coach fra Sofia Manning. Derudover er jeg uddannet par og familieterapeut fra Kempler Instituttet/DFTI. Oprindelig uddannet socialpædagog.
Jeg er optaget af tanken om, at vi alle rummer evner og muligheder, som vi ofte ikke selv kan få øje på.
Jeg tror på, at vi alle kan så meget mere end vi selv tror og at det er vigtig for vores trivsel, at vi til stadighed handler på det, vi mærker og drømmer om. Ikke kun at stræbe, men også en søgen efter mere ro, nærvær, tid og eftertænksomhed i det daglige liv.
En dagligdag der er bygget op omkring en hverdagsglæde, så man lever hver dag og ikke kun for weekender og ferier. Et liv der rummer mere leg, mere glæde.
Hvad elsker du mest ved at være terapeut?
Mit engagement for at være terapeut og coach er en nysgerrighed og interesse i mine medmennesker. Hjælpe mennesker med at se muligheder og guide i en retning, så klienten får øje på andre og måske bedre måder at være i livet på.